Program sommertræf 2017

Der er nogle få ændringer i programmet i forhold til hvad der står skrevet i Sølvstjernen.

ONSDAG:
Indlogering på hotellet fra kl. 11.00 til 14.00
Virksomhedsbesøg på lokal virksomhed. For de der har lyst, finder vi bagefter et spændende sted i eller omkring Rudkøbing, hvor vi kan spise sammen.

TORSDAG:
Besøg på Langelandsfortet. Igen i dag finder vi et spændende sted, hvor vi kan spise sammen.

FREDAG:
DAMER – En spændende dag sammen med Girafpigerne fra Langeland. Girafpigerne tager os under
armen og viser os spændende steder i Rudkøbing – og hvad de ellers finder på. Hvis vejret tillader det, indtages frokosten i en af pigernes have.

HERRER – Herrerne begiver sig over vandet til Strynø. En traktor fragter os rundt på øen, og vi får
fortalt lidt om dens spændende historie. Vi gør holdt på Strynø Gl. Mejeri, som huser Strynø Mikrobryghus.
Her indtages frokosten, og mon ikke der venter en smagsprøve på det lokale øl.
Vores traditionelle, hyggelige grillaften er ændret til Det store kolde bord. Husk jeres hjemmebryggede snaps, så vi kan dele med hinanden. Øl, vand, vin og snaps kan købes til de rigtige priser.

LØRDAG:
Pointløb rundt på skønne Langeland og festmiddag på hotellet.

SØNDAG:
Når tjek-ud og dækspark/bagagerumssalg er overstået, kører vi til Fiskeriets Hus i Bagenkop efterfulgt af den velkendte fiskebuffet på Bagenkop Kro. Der vil være mulighed for at købe friske fisk på havnen til at tage med hjem.

OVERNATNING I RUDKØBING
Dette års træf bliver en smule anderledes, idet vi bliver nødt til at fordele os på flere destinationer – som alle ligger lige op ad træfområdet, hvor vi sædvanen tro samles i og omkring træfteltet.
En del af de værelser vi har fået stillet til rådighed, er hotellejligheder som består af to dobbeltværelser med fælles stue, køkken og bad. Hvis du ikke har noget imod at bo i en hotellejlighed, bedes du markere dette på tilmeldingsblanketten.

Har du spørgsmål vedr. træffet eller tilmelding, kan du kontakte:
Folmer Larsen 40 34 11 89 flarsen@mercedesklub.dk | Lars Grill Nielsen 61 33 70 45 larsgrill@mercedesklub.dk

Ret til ændringer forbeholdes.