MotorClassic efterlyser R107 og R129

Kære medlemmer i Mercedes Benz Klub Danmark

Mercedes-Benz Klub Danmark har fået nedenstående henvendelse fra Peter Clausen fra MotorClassic, hvor han efterlyser en R107 og en R129. Karlshøj har meddelt, at han gerne stiller op med sin 107 SL300, så vi mangler en relativ tidlig R129. Hvis du har en sådan i god stand, og har lyst til at vise den frem, så må du meget gerne kontakte mig.

Lejf Rasmussen
Mercedes-Benz Klub Danmark.
Tlf. 20 87 04 92

Meddelelsen fra MotorClassic
Kære bestyrelsesmedlemmer i Mercedes-Benz Klub Danmark
I har tidligere været behjælpelige med at finde egnede Mercedes-biler til artikler i MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler, og jeg vil høre, om jeg kan trække på jeres velvilje igen?

Vi vil nemlig gerne lave en lille sammenligning mellem to generationer af Mercedes-Benz SL, nærmere betegnet R107 og R129. Derfor søger vi ejere af henholdsvis en relativt sen R107 og en relativt tidlig R129 i original og ikke-modificeret skikkelse, som kan afse ca. tre timer til fotografering, bilsnak og en lille køretur, hvor bilerne naturligvis ikke lider overlast.
Det vil være en fordel, hvis bilerne befinder sig i hovedstadsområdet, men det er ingen betingelse – det er vigtigere, at de er relativt tæt på hinanden, så ejerne ikke behøver at køre så langt for at være med. Om muligt vil vi gerne have billederne i hus senest i begyndelsen af september. Artiklen skal bringes i MotorClassic nr. 64, der har deadline ca. 1. oktober.
Lad mig høre, hvad der kan lade sig gøre.

Venlig hilsen
Peter Clausen
Redaktionschef, MotorClassic