Generalforsamling 2024
Kære medlemmer,
Hermed indkaldes til generalforsamling den 14-9-2024 kl. 14 i klublokalerne, Energivej 3, 4180 Sorø.
Dagsorden jævnfør vedtægterne
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning ved formand Steen Elkjær.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse ved Kasserer Karsten Nielsen.
4. Indkomne forslag (sidste frist for indsendelse til Formanden 25-8-2024)
5. Fastlæggelse af indskud og kontingent for det kommende regnskabsår.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år af gangen.
På valg er:
Steen Elkjær (Modtager ikke genvalg)
Lejf Rasmussen (Modtager genvalg)
7. Valg af suppleant.
8. Valg af revisor – Bestyrelsen anbefaler Møller & Madsen, 4200 Slagelse
9. Eventuelt.
TIDSPLAN FOR GENERALFORSAMLING:
12:00 Let frokost i Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø (Klubben er vært, tilmelding ikke nødvendig)
14:00 Generalforsamling efter vedtægterne.
16:00 Forventet afslutning af generalforsamlingen.
På bestyrelsens vegne.
Steen Elkjær – Formand
Mercedes-Benz Klub Danmark
FORTUR INDEN GENERALFORSAMLINGEN
FORTUREN INDEN GENERALFORSAMLING: starter ved Herlufmaglehallens Cafeteria med morgenkaffe og en let morgenanretning, hvorefter der køres en køn og lidt speciel tur af lokale veje til Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø, hvor generalforsamlingen afholdes.
Program: 10:00 Vi mødes hos Herlufmaglehallens Cafeteria, Ravnstrupvej 1, 4160 Herlufmagle. Her serveres morgenkaffe og en let morgenanretning, samt tid til hygge og dækspark.
10:45 Efter at have nydt kaffen, køres efter nærmere anvisninger af spændende veje forbi Tystrup-Bavelse søerne, via Sorø centrum til Energiens Hus, hvor ankomst forventes ca. kl. 11:45.
På bestyrelsens vegne
Steen Elkjær – Formand Mercedes-Benz Klub Danmark