GF Veteranforsikring
GF Veteranforsikring
Tvangsopløsning afværget!
For at undgå tvangsopløsningen havde Erhvervsstyrelsen anført, at såfremt foreningen indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling hvor der blev vedtaget at fortsætte GF Veteranforsikring, og selskabet indsendte det manglende årsregnskab, da ville tvangsopløsningen af selskabet blive annulleret, og selskabet kunne fortsætte uændret som hidtil.
Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt fredag d. 4.december 2015, hvor bestyrelsen redegjorde for situationen. På generalforsamlingen gav jeg udtryk for, at det undrede mig, at bestyrelsen ikke havde reageret på den rykkerskrivelse for det manglende regnskab, der var sendt fra Erhvervsstyrelsen til bestyrelsen, hvor bestyrelsen forklarede, at der var blevet lagt en spærring ind i den rykkerskrivelse, der blev sendt til bestyrelsens e-boks, så man havde ikke set rykkerskrivelsen !
Det blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling, at GF Veteranforsikring skal fortsætte uændret som hidtil, det manglende regnskab er indsendt/bliver indsendt til Erhvervsstyrelsen.
Bestyrelsen anførte, at de ville fremover følge op på, at revisor indsendte årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen – Det er bestyrelsens ansvar, at det indsendes.
Endvidere oplyste bestyrelsen, at man var blevet opmærksom på, at foreningens vedtægter skulle ændres vedr. fuldmagt, da nuværende vedtægter anfører, at der ikke på generalforsamling kan stemmes iflg. fuldmagt, ligesom det må antages at der heller ikke er adgang til deltagelse i generalforsamling med fuldmagt: Det har man fundet ud af ikke er lovligt, og heller ikke særlig praktisk, hvis forsikringstager er den ene ægtefælle, så skal den anden ægtefælle kunne møde, og stemme, med fuldmagt.
Søren Rasmussen, medlem nr. 1983.