NYHEDSBREV MBKD

Ejby den 07-01-2022

Til alle medlemmer af Mercedes-Benz Klub Danmark.
Først og fremmest vil vi fra bestyrelsen ønske alle medlemmer et godt nytår og håber at I og Jeres familier kom ind i 2022 uden de store problemer. Vi er jo stadig i en svær situation med Covid19, men det ser heldigvis ud til at lysne her i foråret.

Sølvstjernen:
Som I alle ved, så blev den af forskellige årsager svært forsinket i udgivelsen, hvilket vi i bestyrelsen både beklager og er ærgerlige over, men den er på vej i postkasserne nu, og vi burde være på sporet igen med næste udgivelse.

Bestyrelsen:
Som det har været i 2021, så afholder vi jævnlig møder både på telefon, mail og fysisk i Sorø, og vi er nu i gang med at forberede sæson 2022, og I vil naturligvis høre nærmere på alle medier, men specielt mail. Og for Jer der synes at der er meget stille, så kontroller venligst at vi har korrekt adresse og mail adresse på Jer i databasen.

Gørløse Autoimport:
Den ”nye” dreng i klassen som aut. Mercedes-Benz service har fået ny hjemmeside, og jævnfør både min egen erfaring og henvendelser fra medlemmer, så har der været lidt opstarts vanskeligheder. Når I går ind på hjemmesiden, så skal I ved log-in anmode om et nyt password, og derefter oprette Jeres eget password igen, da Gørløse ikke kan se Jeres password. Alle konti er overflyttet til den nye platform (hjemmeside).
Når I er logget ind, vil både den alm. udsalgspris (med ”streg” over”) og JERES nettopris fremgå på den enkelte reservedel. Skulle I få problemer med dette, så kontakt venligst reservedelschef Nick Osholm på no@autoimport.dk og det vil blive rettet til.

Autoglas:
Vi har også fået en ”ny” specialist i autoglas (Frontruder), nemlig OldTimerGlas fra Viborg. Det er Viggo Hansen (Tidligere DanGlas A/S) som nu er specialiseret i frontruder til oldtimer biler. Han har et stort lager til Mercedes-Benz, så kan I ikke finde en originalrude, så er han bestemt et godt bud. Viggo kan kontaktes på 78702155 eller vh@gurli.dk for en snak. Ruderne kan også afhentes både på Fyn og Sjælland efter aftale.

Træf/Arrangementer:
Og til sidst et lille suk, det er tid at komme ud af busken med ideer til både simple ”kaffemøder” og egentlige køreture i foråret, vi savner Jeres input i mail boksen. Kontakt gerne John Larsen på jlarsen@mercedesklub.dk

På bestyrelsens vegne
Steen Elkjær – Formand