Mercedes-Benz AMG

MBKD har fået til opgave af Mercedes-Benz CPH, at stille med 2 stk. Mercedes-Benz AMG modeller på Ring Knutstorp den 4 maj 2023, hvor Mercedes-Benz CPH har officiel Track-Day for deres AMG kunder. Bilerne skal kun stå til beundring og for at vise historien, men I kan garanteret få lov at trille på banen, hvis I vil/kan.

PÅ dagen vil disse kunder være under ledelse af Nicolas Kiesa (Tidl. F1 kører) samt naturligvis personale fra Mercedes-Benz CPH og arrangøren Ring Knutstorp (S).
Såfremt din bil bliver udvalgt, så vil Mercedes-Benz CPH enten dække dine udgifter til kørsel til/fra Ring Knutstorp efter statens takster, alternativt hvis bilen ikke er indregistreret, lave aftale om transport på trailer eller autotransport.

Da AMG startede i et lille værksted i Grossaspach i 1967, havde ingen drømt om at det i 2023 skulle være indlemmet i Daimler-Benz AG med større respekt end nogen anden. Den “grimme ælling” som slog alle andre bilmærker på banen i 1971 med “Der Rote Sau” (Den Røde So) med brutal 6,8 liters V8 sugemotor på over 400 hk. som sled dæk op så hurtigt at alle andre stod måbende og så til, det var AMG.

Derfor er ALLE originale AMG biler interessante, så send et lille skriv samt gerne et foto, så udvælger Mercedes-Benz CPH min. 2 biler det dette arrangement.

TILMELDING sker til steenelkjaer@mercedesklub.dk senest den 31-03-2023